Forældrevenligt børneunivers med alt samlet under ét tag
Baby og Børne Messen slår porten op til en verden af oplevelser, underholdning, shopping, viden og inspiration. Et komplet univers om børn – skabt til børn og deres forældre. Messen er perfekt til en familieudflugt, hvor alles ønsker bliver opfyldt under samme tag. Det er et sted, børnene også ville vælge, hvis de fik lov til helt selv at bestemme.

Indblik og input, der kan bruges
De fleste forældre er altid sultne efter ny viden og erfaringer fra andre. På Baby og Børne Messen kan I derfor møde en række fagfolk og eksperter, der leverer spændende indlæg og foredrag. Temaerne strækker sig fra de evigt aktuelle til nye problemstillinger, som forældre står over for i deres dagligdag. Messen er især målrettet til forældre til 0-6 årige, gravide, samt alle der har børn på tegnebrættet. Kommende forældre sætter stor pris på gode råd og input, der kan hentes frem, når babyen ankommer.

Alt til barn og den nye baby
Baby og Børne Messen har inviteret et bredt udvalg af udstillere, der præsenterer de seneste kvalitetsprodukter inden for beklædning, leg og udstyr til barn og baby. Her kan I få hjælp, råd og vejledning til at finde rundt i junglen af autostole, lifte, badekar, bleer og babymad.

Shopping scoops og messetilbud
I finder alt det nødvendige og naturligvis også det sjove. F.eks. finder I et kæmpe udvalg af trendy og lækkert børnetøj, samt sko med høj ”cute-factor”. Dette er en sand shopping-himmel for forældre. Vi må lige advare: Der vil være ting, som virkelig er svære at modstå. Efter et besøg på Baby og Børne Messen tager de besøgende hjem med et par gode messetilbud i tasken, et nyt lager af viden og inspiration samt nogle dejlig trætte børn.

De sødeste hilsner
Baby og Børne messen
Eventafdelingen